Nyheder Kevin Magnussen efter kæmpe-crash: ‘Den forsvandt bare’ Af N. Ohlsen 30. oktober 2023 Haas F1 Kevin Magnussen Kevin Magnussen var søndag aften dansk tid involveret i en voldsom ulykke i Mexico. Danske Kevin Magnussen nåede ikke at gøre sit løb færdigt i Mexico. Derimod havde han en voldsom kollision med barrieren på 33. omgang, der gjorde, at han var nødt til at udgå af løbet. Kort tid efter sin ulykke forklarede han over radioen, at han mistede det venstre baghjul under kørslen. “Venstre baghjul forsvandt bare,” sagde Kevin Magnussen over radioen ifølge Ekstra Bladet. Heldigvis kom han ikke til skade, men det samme kunne man ikke sige om hans bil. Den blev derimod smadret og endte også med at gå i brand. Derfor var den danske racerkører også hurtigt ude af bilen. Magnussen var nærmest en chanceløs passager på turen ind i barrieren. Derfor skal han blot være glad for, at det kun blev til materiel skade, og ikke fysisk skade på ham selv. “Det skete på et skidt sted på banen. Jeg ramte væggen og fik et slag på mine hænder. De gør lidt ondt, men har det fint,” sagde han efterfølgende. Kort tid efter at være hoppet ud af sin racer, kunne han se til, mens den gik i brand. Heldigvis var han hurtig til både at kravle ud af bilen og over barrieren, hvorfor han ikke var i fare, selvom bilen gik i brand. Der var dog tale om en tilpas stor ulykke, hvilket medførte, at den udløste et rødt flag. Derfor blev der først ryddet op og derefter blev løbet sat i gang med en stående genstart. Efter genstarten formåede Max Verstappen at holde fast i sin 1.-plads hele vejen til slut. Dermed kunne han tage sin 16. sejr i denne sæson. Læs også: Kevin Magnussen kommer med barskt krav til Haas’ næste bil Læs også: Günther Steiner ser ingen grund til at bremse Max Verstappen Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os