Nyheder Gianpiero Lambiase udtrykker loyalitet over for Max Verstappen: ‘Tror ikke det sker igen’ Af N. Ohlsen 5. november 2023 Gianpiero Lambiase Max Verstappen Red Bull Løbsingeniør Gianpiero Lambiase har samarbejdet med Max Verstappen længe, og det har han planer om at fortsætte. Gianpiero Lambiase tror ikke, at han kommer til at arbejde med andre kørere end Max Verstappen. Den anerkendte løbsingeniør ser ikke sig selv arbejde for en anden kører. I et interview med De Telegraaf fortæller han, at han vil søge en helt anden udfordring, hvis samarbejdet skulle stoppe. Verstappen har været en del af Red Bull siden Spaniens Grand Prix i 2016. Lambiase kan bryste sig af at have været ved holdet i endnu længere tid. Derfor har han også arbejdet sammen med kørere som Vitantonio Liuzzi, Paul di Resta, Daniil Kvyat og Sergio Perez. Lambiase har dog arbejdet fast sammen med Verstappen i de seneste år. Og nu har han slået fast, at han ikke tror, at han kan arbejde sammen med en anden kører. Ligeledes har Verstappen også indikeret, at han ikke kan forestille sig at skulle arbejde med en anden løbsingeniør. “Den dag, hvor Max og jeg ikke længere arbejder sammen i dette setup, vil være dagen, hvor jeg gerne vil påtage mig en anden udfordring,” sagde Lambiase til De Telegraaf. “Jeg synes ikke, det er rimeligt over for nogen anden kører, hvis vi forsøger at efterligne, hvad jeg har gjort med Max siden maj 2016. Jeg ser det her som noget utroligt specielt, og jeg tror ikke, at noget som dette vil ske igen.” Lambiase har derfor være med Verstappen siden han blev en del af Red Bull. Og selvom de ofte taler hårdt til hinanden via radioen, mener Lambiase, at det er afgørende for hollænderens succes. “I det øjeblik du begynder at tænke: ‘Jeg ved ikke, om jeg skal sige det, for så bliver han måske sur’, er sagen allerede tabt,” sagde han. Læs også: De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Læs også: Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os