Nyheder Ferrari kan ikke løse mysteriet om Charles Leclercs bil Af N. Ohlsen 14. juni 2023 Charles Leclerc Ferrari har ikke været i stand til at finde problemet med Charles Leclercs bil, som resulterede i en dårlig kvalifikation under Spaniens Grand Prix. Tingene fungerede slet ikke for Charles Leclerc og Ferrari i Barcelona. Her blev han sendt ude allerede i Q1 under kvalifikationen, og var den 19. hurtigste på banen. Efterfølgende har Leclerc udtalt sig, hvor han forklarede, at bilen ikke var til at køre i. “Jeg forstår ikke, hvad vi gør forkert, men vi gør noget forkert,” sagde han efterfølgende. Det var ikke nemt for Ferrari at finde løsningen på problemet. De arbejdede til sent lørdag aften, hvor de besluttede at montere en ny bagende på bilen. Hans teamchef Fred Vasseur udtalte, at de ville være nødt til at vente til, at bilen kom retur til fabrikken i Maranello. Nu lyder det dog, at de heller ikke her har formået at finde årsagen til problemet. Mediet Formu1a.uno har hævdet, at der ikke er blevet ændret noget på bilen. Desuden blev der heller ikke fundet ‘fysiske fejl’ på den. “Charles Leclercs bil blev inspiceret i Maranello uden at finde nogen væsentlige ‘fysiske’ fejl. Det er sandsynligt, at en opsætning forrådte monegaskerne i kvalifikationen. Derefter vendte man retur med en total nulstilling af opsætningen,” skriver mediet. Ferrari har bestemt ikke gang i en god sæson. De har nemlig ikke vundet et eneste løb siden Østrigs Grand Prix sidste år. Derudover er det kun blevet til 100 point i denne sæson, hvilket er 187 point mindre end Red Bull. Der er gået 16 år siden, at Ferrari vandt et verdensmesterskab. Det har medført, at der har været spekuleret i, at de helt vil trække sig fra Formel 1. Dette er dog senere blevet afkræftet af Ferraris administrerende direktør Benedetto Vigna. Læs også: Ferrari-boss giver Charles Leclerc skylden for at tabe andenpladsen i konstruktørmesterskabet Læs også: Charles Leclerc: ‘F1 skal tage hånd om utroligt dyre billetpriser i Las Vegas’ Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os