Nyheder Fernando Alonso: Nye Pirelli-dæk har skadet Aston Martin og Red Bull Af N. Ohlsen 23. juli 2023 Aston Martin Fernando Alonso Fernando Alonso hævder, at både Aston Martin og Red Bull har mistet fart, siden Pirelli introducerede nye dæk på Silverstone. Pirelli indførte nye dæk i forbindelse med Storbritanniens Grand Prix på Silverstone. Det er blevet gjort for bedre at håndtere den stigende mængde downforce, uden at øge minimumstrykket. Det generelle syn på de nye dæk er, at de ikke har gjort nogen forskel. Sådan ser Fernando Alonso dog ikke på det. Han er derimod overbevist om, at de har gjort en forskel. “Vi er en tiendedel fra McLaren, så det er ikke så slemt, som resultatet måske ser ud,” sagde han ifølge Motorsport.com. “Vi skal forbedre os. Der er ingen tvivl om, at vi har taget et skridt tilbage i de seneste løb, hvor alle har taget et skridt fremad.” “Det er også en tilfældighed, at efter de nye Pirelli-dæk blev introduceret på Silverstone, er der et par hold, der kæmper mere. Der er også et par hold, der er meget tilfredse med bilen nu.” “Det er ikke kun os. Jeg tror også, at Red Bull helt klart er blevet ramt med de dæk. De har været nummer et og to i alle kvalifikationer, og nummer et og to i alle løb, og nu er de ikke engang på pole-position.” “Checo (Sergio Perez, red.) kæmper for at være i top-10. På Silverstone tror jeg, at Max (Verstappen, red.) kun var tre sekunder foran Lando (Norris, red.). Så jeg ser tingene som forandrede siden Silverstone.” Han blev også spurgt om det var hans omgangstider eller følelsen i bilen, som han vurderede dette ud fra. “Begge dele. Jeg tror, bilen føles lidt anderledes på grund af dækkene. Men som sagt er det svært at være neutral nogle gange,” sagde han. Læs også: Nedturen bragte Aston Martin og Fernando Alonso tættere sammen efter “bryllupsrejsen” Læs også: Fernando Alonso: F1-biler er ikke lavet til Las Vegas Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os