Nyheder Daniel Ricciardo efter solidt Formel 1-comeback: ‘Jeg var på 98%’ Af N. Ohlsen 23. juli 2023 AlphaTauri Daniel Ricciardo Daniel Ricciardo gjorde lørdag comeback i Formel 1, men han føler ikke, at han ramte sit niveau 100%. Australske Daniel Ricciardo udtalte efter sin første kvalifikation som AlphaTauri-kører, at han var på 98% af sit niveau. Den 34-årige racerkører vil forsøge at bevise, at han stadig har, hvad der skal til for at præstere på højeste niveau. Det har han fået resten af denne sæson til, hvor han skal køre for AlphaTauri. Red Bulls søsterhold sagde for nylig farvel til hollandske Nyck de Vries, der har skuffet, efter sin debut i Formel 1. AlphaTauri har ikke haft en god sæson indtil videre, og befinder sig i bunden af konstruktørmesterskabet. I de seneste fire løb er de ikke kommet ud af Q1, men det lavede Ricciardo om på lørdag. Her kørte han sig til P13. Han formåede at kvalificere sig fire pladser bedre, end holdkammeraten Yuki Tsunoda, selvom han endnu ikke har vænnet sig til bilen. “I går var der stadig nogle ting, som jeg ødelagde min omgangstid på, men jeg forbedrede mig i dag,” sagde han til Speedcafe. “Alt, hvad jeg skulle forbedre mig på, følte jeg, at jeg var i stand til at nå næsten 100% på. Måske 98%. Jeg tog et pænt skridt fremad. Jeg synes, det var ret godt.” Ricciardo forklarede også, at han fik god feedback fra bilen i løbet af de første omgange. “Inden regnen kom i FP1, kørte jeg nærmest kun én omgang. Jeg fik det røde flag lige før stregen,” sagde han, “Allerede efter at have kørt bilen en enkelt omgang, fik jeg en smule selvtillid. Den er ikke ved grænsen endnu, men jeg følte, at den reagerede, som jeg forventede.” “Generelt synes jeg, det er noget, jeg kan føle mig tryg ved og arbejde med. Sandsynligvis er det bare den samlede belastning, den mangler. Men balancen føles ikke en million kilometer væk.” “Det er opmuntrende. Opmuntrende for mig, at det er en lille smule velkendt.” Læs også: Red Bull giver grønt lys: AlphaTauri foretager radikal ændring Læs også: Daniel Ricciardo taler ud om F1-ydmygelse hos AlphaTauri Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os