Nyheder Daniel Ricciardo afslører den ‘mørkeste’ dag i hans Formel 1-karriere Af N. Ohlsen 23. juni 2023 Daniel Ricciardo Red Bull Daniel Ricciardo har udtalt sig om, hvad der var den ‘mørkeste dag’ i hans karriere som Formel 1-kører. Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været flere lejligheder, hvor Daniel Ricciardo har haft grund til at hænge med næbet. Ikke mange af disse oplevelser kan dog sidestilles med det kendte løb i Monaco i 2016. Det har han selv beskrevet som værende det ‘mørkeste, jeg nogensinde har følt efter et løb’. Under dette års løb i Monaco talte han med journalist Lissie Mackintosh, hvor han reflekterede over nogle af de op- og nedture, han har haft i Formel 1. I 2016-sæsonen var Ricciardo og Max Verstappen holdkammerater hos Red Bull. Der var en intens rivalisering mellem dem, hvilket overskyggede deres samarbejde. Ricciardo gik glip af sejren i Monaco det år, men det var ikke hans egen skyld. Det skyldtes nemlig, at holdet begik en stor fejl under et pitstop. To år senere formåede den australske racerkører dog at lave om på dette, da han vandt i Monaco i 2018. Det var til en vis grad en forløsning for ham. “Jeg nyder de oplevelser på en lidt syg måde. Ligesom 2016… Det var det mørkeste, jeg nok nogensinde har følt efter et løb,” sagde han. “Jeg så tilbage på det, og jeg tænkte: ‘Dette betyder så meget for mig, og det er derfor, jeg har det sådan’. Så det er en god ting. Det er som om, mine prioriteter er i orden.” Læs også: De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Læs også: Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os