Nyheder Bromance: Kevin Magnussen og Nico Hülkenberg deler komplimenter Af Kasper Christensen 14. april 2023 Haas F1 Kevin Magnussen Nico Hülkenberg Kevin Magnussen og Nico Hülkenberg er blevet holdkammerater hos Haas i denne sæson, og det ser ud til, at de har begravet stridsøksen. Det kom som et stort chok for mange, da det kom frem, at Haas havde skiftet Mick Schumacher ud med Nico Hülkenberg, da hans forhold til danske Kevin Magnussen ikke var det bedste. Derfor var der også stor tvivl om, hvorvidt de to kørere ville få et godt samarbejde til at fungere på grund af deres fortid. Hülkenberg og Magnussen blev for alvor uvenner i Ungarn i 2017, hvor han kamp på banen fik Magnussen til at bede Hülkenberg om at ‘Sutte hans boller’, mens han blev interviewet efter løbet. Meget vand er dog løbet under broen siden da, og i dag ser deres forhold helt anderledes ud. Det viser en video, som Haas har delt fra Australien, hvor de to kørere udveksler komplimenter. I videoen bliver de præsenteret for to papudskæringer af deres hoveder, hvilket fik Hülkenberg til at sige : “Ser du virkelig så godt ud, Kevin?” Derefter vender han sig mod sin danske holdkammerat, og tilføjer: “Dit hår – faktisk siger folk altid noget om mit hår, men jeg synes, at hans hår altid er perfekt.” Det får Magnussen at til at returnere komplimentet ved at sige: “Det er dit også, makker.” Derfor er det svært at forestille sig, at der fortsat er en strid mellem de to kørere, der nu har været holdkammerater i tre løb i denne sæson. Du kan se hele udvekslingen mellem dem herunder, hvor du selv kan få en fornemmelse af, at de for længst har valgt at lægge deres uenigheder og stridigheder bag sig: Vis dette opslag på Instagram Et opslag delt af MoneyGram Haas F1 Team (@haasf1team) Læs også: Kevin Magnussen kommer med barskt krav til Haas’ næste bil Læs også: Günther Steiner ser ingen grund til at bremse Max Verstappen Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os