Nyheder Alonso med chokmelding om Aston Martin: ‘Vi havde ingen plan’ Af N. Ohlsen 5. juni 2023 Fernando Alonso Aston Martin-kører Fernando Alonso er kommet med en overraskende melding efter Spaniens Grand Prix. Holdet havde nemlig ingen plan. Den spanske racerkører havde sandsynligvis håbet på en bedre præstation på sin hjemmebane. Måske gik han endda med drømme om, at det skulle blive til årets første sejr. Sådan endte det dog slet ikke med at gå for den erfarne racerkører. Derimod sluttede han som nummer 7, hvilket kun blev mindre overvældende af, at holdkammeraten Lance Stroll kørte over målstregen før ham. Alonso havde ikke den bedste kvalifikation, og skulle derfor starte som nummer 8 i feltet. Den ellers meget roste AMR23 havde tilsyneladende svært ved at hamle op med Red Bull, Mercedes og Ferrari. Mercedes havde desuden også en god strategi for George Russell, der startede løbet som nummer 12. Han lagde ud med bløde dæk, hvilket gav ham mulighed for at udfordre de forankørende biler fra start. Efter løbet har Fernando Alonso udtalt sig om løbet, hvor han indrømmede, at de faktisk slet ikke havde en plan. “Vi har ikke en plan, for at være ærlig,” sagde han ifølge mediet RacingNews365. “Vi var ikke sikre på dækslid. George var meget hurtig i første del, hvor han overhalede mig. Da det skete, ændrede vi vores mening en smule. Vi ville ikke køre for tæt på bilerne foran, og forlænge første del af løbet.” “Ved at gøre det, forlængede vi også anden del af løbet. Og vi vidste, at vores mulighed var i løbet sidste 15 omgange. Men det var ikke nok til at kæmpe med i front. Kun i midten.” Læs også: Fernando Alonso: F1-biler er ikke lavet til Las Vegas Læs også: Ingeniør afslører Fernando Alonsos første ord efter ankomsten ved Aston Martin Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os