Interviews Max Verstappen bekymret for afsløring af Red Bull-gulvet: ‘Det er ikke godt’ Af N. Ohlsen 15. juni 2023 Max Verstappen Under Monacos Grand Prix fik Red Bulls rivaler et nærmere kig på RB19’erens gulv. Det ser Max Verstappen som et problem. Max Verstappen har indrømmet, at det ‘ikke er godt’, at gulvet på RB19 er blevet afsløret. Han har dog også nedtonet risikoen for, at deres rivaler kan kopiere det. Undersiden af Sergio Perez’ RB19 blev vist frem for hele verden, da den blev løftet væk fra banen med en kran. Det var nødvendigt, efter han havde sendt bilen ind i en barriere under Monacos Grand Prix. Siden da har andre hold haft muligheden for at se nærmere på gulvet, da der blev taget utallige billeder af det. Blandt andet har Mercedes’ tekniske direktør James Allison indrømmet, at de vil se nærmere på det. De vil derfor lade deres specialister i aerodynamik undersøge, om de kan lade sig inspirere. Verstappen har indrømmet, at situationen ikke er ideel. Alligevel mener han, at de vil være svært for de andre hold at skabe deres egen version af Red Bulls gulv. “De (rivalerne, red.) arbejder alligevel på det, men det er selvfølgelig ikke fantastisk,” sagde Verstappen ifølge RacingNews365.nl. “Selvfølgelig er de andre hold heller ikke dumme. Selv hvis de kopierer det fuldstændig, vil det ikke passe til filosofien i deres bil. Man skal også justere på mange andre ting omkring på bilen.” “Vi kan jo heller ikke bare sætte en andens sidepod på bilen. Så virker bilen bare ikke, så i sidste ende tror jeg ikke, det betyder så meget.” “Sådan er vores gulv nu, men vi vil også have et nyt gulv om et par løb. Det vil ikke gøre den store forskel.” Læs også: Ferrari-boss er sikker på Max Verstappen vil knække under pres Læs også: Farens skjulte kamp: Opereret midt under Max’ F1-dominans Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os