Interviews Charles Leclercs afslører sin største bekymring inden Canadas GP Af N. Ohlsen 16. juni 2023 Charles Leclerc Charles Leclerc indrømmer, at det er ‘bekymrende’, at det endnu ikke er lykkedes for Ferrari at nå til bunds i problemerne, han oplevede i Barcelona. Ferrari introducerede en stor opgradering til deres SF-23 i Barcelona, men alligevel endte det med at være en elendig løbsweekend for Charles Leclerc. Et problem, der endnu ikke er fundet, medførte, at han måtte udgå allerede i Q1 i kvalifikationen. Det fik Ferrari til at skifte bagenden på bilen, men det var ikke nok. Leclerc fik derfor ikke en eneste point med fra Spanien. Ferrari inspicerede bilen efter løbet, men Leclerc har bekræftet, at det italienske hold ikke har fundet frem til noget. “Nej, det har vi ikke,” svarede han ifølge Crash.net, da han blev spurgt, om de havde fundet frem til problemet. “Samlet set er holdet ikke tilfredse med den præstation, vi viser i øjeblikket. Det er meget langt fra vores forventninger i begyndelsen af sæsonen.” “Kvalifikationen i Barcelona var meget speciel, og jeg var ikke den eneste, der kæmpede. Vi er nødt til at forstå disse ting. For nu kender vi ikke årsagen, og det er en smule bekymrende.” “Vi er nødt til at presse på for at forstå årsagen til det, for følelsen var virkelig dårlig. Når vi ser fremad, er vi nødt til at blive ved med at presse på og bringe opgraderinger så ofte som muligt, for at lukke hullet til fronten.” Leclerc er dog ikke helt opgivende. Derimod mener han, at de arbejder mod et klart mål, hvilket giver ham tro på projektet. “Det giver mig selvtillid, at vi har et klart mål, som vi ønsker at arbejde og forbedre os efter. Det får mig til at tro på projektet,” sagde han også. Læs også: Ferrari-boss giver Charles Leclerc skylden for at tabe andenpladsen i konstruktørmesterskabet Læs også: Charles Leclerc: ‘F1 skal tage hånd om utroligt dyre billetpriser i Las Vegas’ Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os