Max Verstappen utilfreds med ny udvikling: ‘Jeg føler mig som en klovn’

Foto: Dan Mullan/Getty Images

Max Verstappen er kendt for at være meget vokal om sine holdninger. Det har han endnu engang bevist, at han ikke tøver med at være.

Onsdag aften dansk tid blev Formel 1-kørerne præsenteret i Las Vegas.

Det skete sammen med et stort droneshow og flere musikalske optrædener, skriver Motorsport.com.

Kørerne blev ifølge mediet nærmest vist frem til publikum på store podier.

Efterfølgende skulle alle kørere møde op til en VIP-begivenhed på Wynn. Det havde de fået besked på af F1-chef Stefano Domenicali, men alligevel blev Max Verstappen væk.

Efter den store ceremoni, hvor han og de øvrige kørere blev præsenteret, udtalte han sig til pressen.

Her gjorde han det klart, at det store show slet ikke er noget for ham.

“For min skyld kan vi springe alle disse ting over. Det handler ikke om sangeren. Det er bare det at stå deroppe. Man ligner en klovn,” sagde han ifølge Motorsport.com om ceremonien.

Desuden tøvede han heller ikke med at sige, at begivenheden i Las Vegas ikke handler om racerløb. Derimod mener han, at der er tale om ‘99% show og 1% sportsbegivenhed’.

“Jeg har ikke så mange følelser omkring det, for at være ærlig. Jeg kan bare godt lide at fousere på præstationsdelen af tingene,” sagde han.

“Jeg kan i hvert fald ikke lide alle tingene omkring det. Jeg ved selvfølgelig godt, at de nogle steder er en del af det, men lad os sige, at det ikke er i min interesse.”

Desuden forklarede han også, at han egentlig ikke ser frem til resten af begivenheden.

Det eneste, han ser frem til, er at gøre sit bedste i løbet. Resten af det store show er slet ikke af interesse for den hollandske stjerne.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023